Institutionens pædagogik

Hvilken uddannelse har de ansatte på institutionen?

Personalet på Sao Mai har forskellige former for uddannelse nogle er uddannet som lærerinder på universitetet og andre kommer direkte fra gymnasiet. Derfor er det heller ikke alle ansatte som har en uddannelse. I hver klasse er der dog en uddannet overlærerinde og som styre klassen og (de andre lærerinder).
På Sao Mai er der også ansat talepædagoger disse har dog ikke denne uddannelse. Men det er de dygtige lærerinder som ledelsen har forfremmet til talepædagoger.
Om personalet er uddannet inden for det pædagogiske felt eller ej må det sige at de gør alt hvad der står i deres magt for børnene på Sao Mai. Desuden sørger dr. Lan for at frivillige fra hele verden, som os selv, ”efter uddanner” via workshops. Det er her personalet får deres viden omkring børn med særlige behov.
Udover personalet som ”er på gulvet” er der en række folk med anden uddannelser, psykologer og psykiatere, de udreder børnene og laver børnenes ”individuelle” planer.

Hvilke faggrupper udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?

Her i Vietnam kender man ikke til faggruppen pædagoger. Så på Sao Mai er det lærerinderne der udfører det pædagogiske arbejde. Lærerinderne har dog ikke den store indflydelse på det pædagogiske arbejde da der er strenge retningslinjer fra ledelsen om hvordan strukturen og aktiviteterne i klassen er sammensat. Det er primært undervisningen som ses som det pædagogiske arbejde. Undervisningen er struktureret læring og det er primært det samme de lære som i Danmark men bare en anden tilgang. Deres tilgang til børnene er præget af det som vi i Danmark vil definere som det behavioristiske menneske syn. Ifølge det behavioristiske menneskesyn betragtes barnet som en tom tavle, som bare skal fyldes på. Barnet har ingen iboende kompetencer, men skal tillæres alt.

(I Danmark betragter vi os selv som havende det hummanistiske menneskesyn, hvor barnet betragtes som at det netop har nogle iboende kompetencer, som kan udfoldes via forskellige stimuli i samspil med barnet)

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børnene?

Det kan godt være svært at få en forklaring på pædagogiske metoder, da det ikke er lærerinderne der sætter dagsordenen. I samfundet findes der nogle forestillinger om hvordan børn skal opfører sig, disse forestillinger tager ikke hensyn til børn med særlige behov. Og det at klasseværelserne er videoovervågede og ledelsen følger med i alt, kan gøre det svært for lærerinderne at handle efter deres egen overbevisning og måske netop derfor har de svært ved at forklare de pædagogiske overvejelser.

Når man har deres menneskesyn i mente oplever jeg at deres metode til undervisning bliver forklaret. Der er nogle faste retningslinjer fra ledelsen, dvs at undervisningen er en traditionel træning med en forhåbning om at fremkalde en ønsket adfærd.
Desværre bliver der ikke set meget på den enkeltes adfærd men nærmere en generel adfærd som mål for alle børn. Dette skal igen forståes udfra at de i vietnam opdrager til en form for sammenhold, hvor vi i europa og især dk opdrager individet.
På Sao Mai er der indført piktogrammer i alle klasser som skulle gøre hverdagen mere struktureret og forståelig for børnene. Disse bliver brugt flittigt men jeg er i tvivl om hvorvidt lærerinderne forstår at anvende dem hensigtsmæssigt. De bliver ofte brugt lidt tilfældigt og de billeder der bliver brugt mest er dem hvor børnene skal sidde stille og være stille, de bruger dem ikke til at gøre strukturen mere overskuelig, men mere til at styre børnene når der er tale om uønsket adfærd.


Er den styret af en ”læseplan” eller andre centrale forordninger?

Måden undervisningen er sammensat på er styret ud fra børnenes alder og udviklingstrin. Formålet med undervisningen handler om de helt centrale kundskabs og færdighedsområder dvs. hvad den traditionelle opdragelse dikterer skal kunnes. F.eks. at tage sin jakke og sko på, kende navnene på dyr og frugter, vide hvordan de ser ud og føles. Alle børn har en individuel læseplan, men klassen er delt ind i to eller tre grupper med ca. 5 børn i hver. Børnene i grupperne modtager den samme undervisning, så det er svært at få øje på den differentierede undervisning bortset fra de grupper de er delt ind i.

Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte sig?

Lærerinderne gør sig bla. didaktiske overvejelser omkring sammensætningen af børnene, i små grupper i undervisningssituationer. Børnene er fx opdelt i 2 eller 3 mindre grupper i klassen hvor de er opdelt efter evne, sprog og færdigheder.
Jeg er i tvivl om der er de store overvejelser over hvordan tilgangen til børnene er og om det de laver giver mening for børnene idet de metoder de bruger er ikke tilpasset det enkeltes barns særlige behov, igen skal de passe ind i fællesskabet, ikke være individer.


Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?

Der lægges enormt meget vægt på den strukturerede læring på Sao Mai og at børnene skal fyldes med viden/lærdom. Læringen skal foregå gennem undervisning og det er vigtigt for dem at børnene kan sidde helt stille på deres stole mens de bliver undervist. Undervisningen foregår oftest enkeltvis dvs at resten af børnene sidder og venter med et par klodser til det bliver deres tur, så meget af dagen forgår på siddende.

Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?

Jamen for mig må det uden tvivl være den struktureret undervisnings form og hele tanken bag mennesket. For mig er det helt absurd at arbejde ud fra dette grundsyn - men set med mine vietnamesiske briller giver det god mening og ud fra det de tror på. En anden ting som er en stor del af det pædagogiske element derhjemme som har gjort stort indtryk på mig er at børnene ikke selv for lov til at prøve noget fx det at spise, tage tøj på, rede seng osv, ting som vi der hjemme ville se som helt naturlige pædagogiske elementer og udviklings af selvstændighed som også er på dagsordenen her. Når de skal lærer disse helt elementære og uundværlige færdigheder modtager de undervisning i det, men når de så skal have bruge det i praksis får de ikke lov, f.eks. madsituationen. Et andet eksempel er at vaske hænder, det får de undervisning i, men bliver ikke trænet i at gøre det når de har været på toilettet eller inden de skal spise, så de kan godt vaske fingre, men ved ikke hvornår man skal bruge det.