Så kom tiden hvor vi følte for at forlade vores så ellers trygge hjem i Hanoi og fredag d. 20 februar gik turen mod Halong Bay. Vi havde forinden bestilt vores lille forlængede weekend i et meget lille og lettere halvskummelt turistkontor (som der forøvrigt findes mindst 1. mio af her i Hanoi) og efter Mia havde truet booking-manden med bål, brand og alverdens meget grimme gloser, følte vi os godt sikre på at han ikke havde snydt os....
Fredag morgen havde vi pakket vores pædagogrygsække på bedste spejdervis og ventede på de 3 andre, Jannie, Anette og Rasmus som også er danske pædagogstuderende hernede. De skulle komme til vores hus hvor vi ville blive hentet af en bus imellem kl 7.30-8.00. Kl. 7.05 modtager vi et opkald fra de andre 2 tøser som lige havde forladt vores hus for at tage på arbejde, at vores bus holdt ude på gaden og vores chauffør så helst at vi stillede derude lige nu.. hmm så var vi i det mindste sikre på at blive hentet, problemet var jo så bare at vi stadig manglede de 3 andre - de var først på vej hjem til os nu. Vores taktik var klar, hvis nu vi trak tiden lidt ud inden vi gik ud til bussen, kunne det være de andre nåede at komme. Denne taktik faldt dog ret hurtigt til jorden, da vores chauffør pludselig stod og hamrede på døren.... nå næste problem var så at han fortalte os via tegnsprog, kropslige fakter og et enkelt engelsk ord at vi SKULLE have vores pas med.. tilbage i huset, låse samtilige af de nærmest 100 låse op for at vi kunne komme ind (der er kun 3, men de føles nogen gange som at man skal passere en hel voldgrav) løbe op på vores værelser og kaste vores pas i rygsækkene.
Nå de 3 andre kom til sidst og så tænkte vi - nu er vi på vej mod vores Halong Bay eventyr - men ikke helt, for de 2 piger havde ikke deres pas med, hvilket vi skulle prøve at forklare vores MEGET tålmodige chauffør.. Han kørte os hen til deres hovedkvarter hvor de prøvede flere forskellige ting - løsningen blev at Anette blev kastet op på en motorbike og hende og en af de ansatte kørte for fulde drøn mod deres hus, imens hentede vi de andre som skulle med. Anette kom tilbage og alle kom heldigvis med også denne gang. Vi havde på forhånd lidt glædet os til at komme ud og møde andre turister, eller i det mindste bare engelsk talende folk, men så heldige skulle vi ikke være, hele bussen var fyldt med Vietnamesere og andre folk fra Asian.. great...
Da vi ankommer i Halong Bay er der FYLDT med andre unge (og lidt mere ægte backpackers, end vi) FEDT tænkte vi, men her blev man inddelt i grupper og backpackers på low-key-budget tager desværre kun afsted på en enkeltdags tur, hvor vi havde booket 3 dage. Nå men vi trasker ned til havnen som mildest talt er rent kaos, måske en slags organiseret kaos? (det har de meget af her i Vietnam ;-) ...) bådene vælter rundt mellem hinanden og måden de kommer ind til selve kajen og får losset turister, som os selv på, er ved simpelthen at skubbe de andre både stille og roligt af vejen. Da vores båd nærmer sig får jeg både hedeture og koldsved, jeg har mine bange anelser om at vi skal hoppe fra kajen og over til båden og nul nix og havkat om jeg har tænkt mig at gøre det. Det skulle vi heller ikke - næh vi skulle først hoppe om bord på nabobåden, for derefter at hoppe ombord på vores egen.. uhh.. jeg var sikker på at nu var min tid kommet og jeg forestillede med selv med et ben på hver båd (og det krævede jo egentlig at jeg overhovedet kom ombord påd en første) hvor bådene begynder at skilles og mine ben bliver længere og længere..... heldigvis kommer jeg dog ombord på begge både, uden at få forlængede ben og og uden at falde i vandet - puh ha :-)
Herefter spiser vi lidt seafood frokost, som jeg som sædvanlig tager billeder af - seafood kan godt være spændende hvis det bliver udforsket nok ;-)
Vi sejler ud imod bugten og de fantastiske klipper, på vejen passerer vi en flydende landsby. Vi ankommer om eftermiddagen til en meget turistpræget grotte. Den er stor og ret imponerende, desværre tror vores guide at han er Vietnams svar på Anders Matthesen og sætter vores tålmodighed på noget af en prøve - det ender med at vi nærmest løber frem i grotten, tager lige hurtigt nogle billeder, som man jo skal når man er turist, indtil touren er overstået og vi vender tilbage til vores båd.. Herefter kan man så ro i kajak, jeg valgte kujon rollen og sagde "jeg tror jeg venter til imorgen, der er det jo nok meeegeet bedre vejr", så det var kun Mia og Rasmus der vågede sig ud, hvilket vi så senere alle sammen ærgrede os over da de kom tilbage og var en vildt fed oplevelse + lidt skaller og andet sø-dyrs-agtige ting, rigere.
Aftenen kom og vi hægtede os på en anden båd midt ude i bugten. Her lå en masse andre både os og vi spekulerede over hvilken en mon var party-båden og om den mon kom tæt nok på så vi kunne springe over på den. Det kunne vi glemme, der var kun den båd vi lå fortøjret med og de lå på en måde så begge både drejede rundt og rundt og rundt - det gjorde de indtil morgenen efter da vi stod op... Om aftenen tænkte vi hvad laver man så på sådan en båd? da der ikke var nogle kort i miles omkreds måtte vi sætte vores pædagoghjerner igang - uheldigvis var delen med den kreative del ikke blevet pakket med af nogen af os. Vi endte med at spille det der spil med hvor man skriver et navn slikker på sedlen og sætter den i panden, for derefter at skulle gætte hvem man er - dette til ret stor morskab for den besætning der nu var ombord. Nå men så kunne vi da gå tidligt i seng, vi skulle jo også tidligt op til vores dejlige seafood-morgenmad....
Jeg delte kahyt med Mia - vi havde været så heldige at få den med skumsprøjt og fusen ind, dvs. stort set alt var vådt. Folk der kender med, ved jeg har et lidt anstreng forhold til at røre ved vådt tøj - nu skulle jeg så sove i en hel våd seng, med en våd sommerdyne og et vådt tæppe oven på. På et tidspunkt kom vi til at tale om hvor mange dyr der egentlig kunne leve i sådan nogle våde omgivelser og der blev det bare for meget, vi grinte og vi grinte - tror der gik en time før vi kunne slappe nogenlunde af i vores lattermuskler og lægge os til at sove :-)
2. day - The Island of CatBa
På anden dagen er vi tidligt oppe, vi skulle jo op og have vores seafood morgenmad - og det skal man ikke kimse af. Efter morgenmaden sejler vi videre, vi havde fået at vide at vi skulle skifte båd igen (denne gang midt ude på havet - OMG) da denne ikke havde rettigheder til at sejle til Catba, så det måtte vi jo hellere gøre.. Vi skifter til en lille båd som fragter os til Catba Island. Da vi ankommer til Catba, skal vi leje cykler som vi skal cykle på til landsbyen. Vi får alle en cykel, undtagen Mia der prøver at fortælle vores guide at NEJ det er ikke en god cykel når den mangler den ene pedal. Hun får dog en til sidst en cykel med 2 pedaler så vi alle kan køre. At køre der ude midt i den skønne vilde natur, uden Hanois støj og vamle lugte, bare fred, er det mest fantastiske jeg længe har prøvet - jeg følte mig helt fri på en mærkelig måde..
Vi når frem til den lille landsby, hvor vi lige kan få en lille forfriskning inden vi skal trekke i "junglen". Da vi kommer lidt ind i "junglen" fortæller vores guide at vi er heldige for her om vinteren var der ikke så mange dyr, men om sommeren var der massere af edderkopper, en masse skrivl skravl som jeg ikke hørte navnet påd a jeg bare stod og ventede på han sagde slanger, og slanger selvfølgelig sluttede han lige af med. hmm hvor er den nærmeste udvej tænkte jeg og overvejede mine muligheder for flugt - men nej vi skulle da længere ind. Heldigvis fandtes der blade der kunne kurere alt lige fra slange bid til fugle-influenza - jeg overvejede om jeg kunne bære et helt træ, da mit middel mod fugle-influezaen indtil videre havde været, ikke at kigge kræene i øjnene hvis jeg gik forbi nogen - måske lettere uholdbart :-) Jeg vuderede dog at det ville blive svært at klatre med, så jeg lod det blive. Vi klatrede os vej igennem junglen og ind i en lille grotte hvor caveman eftersigende skulle have levet for mange tusinde år siden, der var os lidt skaller der lå på gulvet, så det ku vi jo nok forstå ;-)
Tilbage til både hvor vi spiste seafood frokost inden vi blev sejlet videre til et sted hvor man kunne svømme (ingen tog dog imod tilbuddet da det var ret koldt og overskyet) men vi andre fik efter en del overtalen, lov til at ro i kajak og det var super fedt - en helt anden oplevelse af bugten end fra de større både. Efter det sejlede vi igen mod øen CatBa hvor vi skulle overnatte på hotel. Da vi ankommer til hotellet er det luksus hotel med 2 kæmpe king size beds på hvert værelse og tv (havde på daværende tidspunkt ikke set tv i en måned og nu var der film kanal) - nice :-)
Efter vores Seafood aftensmad blev indtaget på hotellet, ville vi lidt ud og kigge på byen, her var dog ikke meget at se, så vi endte på en lidt finere café hvor vi bestilte en trinks og endnu engang konstaterede at Irish coffee bare ikke er det samme som det vi kender hjemmefra.. nå men så gik vi da hjem og i seng (måske os med film kanalen i tankerne). Derhjemme ligger vi os til at hygge, men Mia falder ret hurtigt i søvn, fint nok så er det mig der bestemmer hvad vi skal se ;-)
lige pludselig begynder noget plastik lige ved siden af mit hoved at bevæge sig.. bvadr hvad kan det mon være? jeg rejser mig op og smider plastikket ud, men der er intet at se.. nå skidt pyt så ligger jeg mig til sove. Hmm.. jeg kan høre små fodtrin oppe på bordet imellem vores hovedgærer.. jeg prøver at ignorere det og falde i søvn... Argh de forsætter... tænke tænke - hvis det havde været en slange havde jeg jo ikke kunne høre fodtrin prøver jeg at berolige mig selv, men det duer bare ikke.. På et tidspunkt griner Mia i søvne og jeg ser mit snit til at spørge om hun sover.. først svarer hun ikke.. shit så er jeg stadig alene med uddyret.. lidt efter siger hun "nej ikke mere".... "kan du os høre fodtrinene" spørger jeg og meget søvdrukkent og lettere irriteret svarer hun "ja, vil du have jeg skal se hvad det er?" "ja tak".. Mia tænder lyset og der sidder den største og fede kakkerlak - den har sikkert ædt sig mædt i turisters slik osv. Mia forsikrede mig i mellemtiden om at hun er gammel hardcore kakkerlak jæger fra hendes tid i grækenland, så jeg følte mig tryg og i gode hænder :-)
Mia får smadret den fede kakkerlak en på sinkadusen med hendes ene klip-klap, jeg har dog hørt noget om at når man gør det, så tiltrækker det mindst 1000 andre - ved dog ikke lige hvad det er der tiltrækker, men tænker at hvis den udskiller et eller andet lugtestof når den døde, så ville jeg da lige gøre bordet rent, så det gjorde jeg midt om natten og lovede så Mia at hun ville få nattero herefter.
Om morgenen er vi heldigvis sluppet for seafood morgenmaden, da vi om aftenen havde købt lidt forskellig frugt. Vi tjekker ud og venter på vores guide. Idag ankommer han i en bus, som vi skal køre i tværs over øen, det er en hyggelig tur, hvor man igen priser sig lykkelig over den danske trafik og veje og vi ankommer til en lille bitte kaj, hvor vi skal i en lille bitte bitte båd, som vipper MEGET, fragtes til en anden båd. endnu engang skal vi hoppe og danse fra den ene båd til den anden midt ude på vandet - man skulle tro jeg havde vænnet mig til det på nuværende tidspunkt, men det kommer jeg nok aldrig til..
Med den anden båd daffer vi lige så stille og roligt mod kajen i halong bay city. Da vi kommer ca 150 meter fra kajen skal vi nu igen med den lille bitte vippende båd og ind til selve kajen. Da jeg igen står med fast grund under fødderne priser jeg mig lykkelig over at have overlevet weekenden, eller ihvert fald de MANGE skift fra den ene båd til den anden. Nu skal vi bare have vores Seafood frokost og så er næsen rettet hjem igen mod Hanoi - som man på mystisk vis godt kan komme til at savne lidt allerede :-)
Alt i alt har det været en fantastisk tur, som jeg helt sikkert vil gentage når jeg får besøg af de forskellige og længe ventede gæster - dog håber jeg i mellemtiden at have glemt at man skal springe fra båd til båd ;-)
