onsdag den 6. maj 2009

Min hverdag her I Nam :-)

Tja en typisk hverdag kan være svær at beskrive, da alting stadig synes som meget atypisk :-)

En hverdag på arbejdet kan dog godt beskrives, da vi laver de samme ting, hver dag, hver uge i en måned af gangen (så hvis ikke man er autist, så kan man unægtelig godt tillægge sig nogle træk af de faste skemaer ;-) ...)

Hvordan ser en typisk dag på Sao Mai.

08:00-08:15 Børnene ankommer.
08:15-08:50 Morgen sang hvor der synges god morgen til hvert barn.
- Dette gøres for at skabe en rolig og tryg stemning og tage godt imod hvert barn.
08:50-08:55 Toilet.
- her kan man undres over at der ikke er puttet håndvaske-træning ind?
08:55-09:20 Social skills.
- dette er netop træning i ting som at tage jakke, sko, hue på, vaske hænder osv, så man kan begå sig socialt.
09:25-09:55 Kommunikation.
- her kan man lære at udtale appelsin helt korrekt.
09:55-10:20 Motion, tv, musik.
- børnenes "fritime" hvor de må lege, løbe danse osv.
10:25-11:00 Mad.
11:00-11:05 toilet
- Igen uden håndvask, godt de lærte det kl. 08:55-09:20
11:00-14:00 Middagslur.
14:10-14:35 Motor skills.
- her lærer de forskellige motoriske færdigheder, et eksempel kan være at hoppe i trampolin med begge hænder i siderne.
14:35-15:05 Kommunikation.
- hvis man har lært at sige appelsin, kan man måske lære at udtale farver.
15:05-15:30 Snack.
15:30-16:00 Der synges farvel til hvert barn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar